HJERTETS VISDOM

ThetaHealing

 
Amerikaneren Vianna Stibal har udviklet ThetaHealing® og helbredte sig selv i 1995 for en sjælden kræftform ved hjælp af healingsmetoden. Siden da har hun videreudviklet metoden og uddannet både udøvere og instruktører af ThetaHealing® verden over.
 
Grunden til at healingsmetoden kaldes ThetaHealing er, at hjernen svinger i thetabølger (4-7Hz), når man arbejder med metoden. Det gælder både behandler og klient. Dette blev undersøgt undervejs i undervisningen hos Vianna Stibal, og det viste sig, at teknikken ThetaHealing  gjorde, at hjernen svingede i thetabølger under healingssessionen, mens Reikihealers hjernebølger svingede i alphabølger.

Hjernebølger
Hjernen består af neuroner, som genererer elektriske impulser døgnet rundt livet igennem. Ved hjælp af en EEG-måling (Elektroencefalografi), hvor elektroder placeres på hovedet, er det muligt at måle den gennemsnitlige elektriske aktivitet. Det målte EEG-signal varierer, foruden i styrke, også i hastighed, kaldet frekvens (Måleenhed: Hertz), som angiver antallet af hjernebølger per sekund.
 
Når hjernen er aktiv svinger hjernebølgerne hurtigt, og omvendt, når hjernen er "passiv" (fx. når vi sover eller vores opmærksomhed har fokus på den indre verden) svinger bølgerne langsommere.
 
Hjernebølger kan inddeles i fem katagorier: Alpha, Beta, Gamma, Theta og Delta, hvor sidstnævnte hjernebølge er den mest langsomme og optræder under dyb søvn. Videnskabelige undersøgelser af buddhistmunke under meditation peger på, at mange gammabølger er associeret med en højere bevidsthedstilstand. Hjernebølger og bevidsthedstilstande hænger således sammen og påvirker hormonproduktionen på forskellig vis.
 
Healingsterapi med ThetaHealing®
Ifølge Vianna Stibal bevirker behandlerens tilstand af thetabølger, at vores bevidsthed er målrettet "Skaber af Alt, der er" (Gud), der udfører healingen, og at vi er samskabere og vidner til healingen. Når vi er i thetabevidstheden, kan der ske mirakler i form af healing af begrænsende overbevisninger, destruktive følelser og sygdomme.
 
Transformationen sker meget hurtigt, erkendelser kommer undervejs eller et par dage efter healingssessionen og er med til at forvandle vores liv på flere planer. Det er svært at forklare præcis, hvad der sker, og enhver må mærke efter, om ThetaHealing® som behandling kan være noget for én.
 
Der er i hvert fald ingen grund til at gå og lide i årevis, og tro, at det er ens skæbne eller straf, og at man ikke kan forløse tilstanden førend man gennemlever det eventuelle traume, der måtte være. Alt kan forløses, såfremt man er klar til at give slip på det gamle.

Den amerikanske biolog Bruce Lipton mener, at DNA (generne) kan  påvirkes af en persons overbevisninger, og det betyder, at ændrer man overbevisninger, ændrer man også generne. I bogen "Intelligente celler" beskriver han, hvordan vores tanker og overbevisninger kan ændre vores biokemi, og dermed vores sundhed og helbred, kort sagt vores biologi.
 
Jeg tror på, at al lidelse er menneskeskabt, og i nogle tilfælde, måske valgt af sjælen, for at vi kan få nogle erkendelser omkring krop, psyke og sjæl.
 
Læs mere om behandlingen her
 
Litteratur
 
Lipton, Bruce (2008): Intelligente celler. Borgen
 
Stibal, Vianna (2007): ThetaHealing. Go Up and Seek God, Go Up and Work With God. Revised and Expanded.
 
Stibal, Vianna (2008): Disease and Disorder. THInK
 
www.artandmusic.dk (Hennie Lindhardt)
 

Hjertets Visdom v/Sandra | 2820 Gentofte  | Tlf.: 40 91 91 74 | hjertetsvisdom@live.dk